17. oktober
Kålene høstes. En dejlig dag. Ud af de 120 kål, 75 godkendes til frøavl. Langt flere end forventet. Hurra!
8. september
Kålbed med tidsler (jordbund med langt mere grus. Årsag til tidslerne?)
Kålbed uden tidsler. Afstand mellem bedene: under 1 meter
9. august
Insektnettet trækkes fra, risikoen for kållarver er ubetydelige nu. Jeg er mere bekymret for agersneglene.
Høsten ser fin ud. Halmen er forsvundet, “spist” væk af jordens mikroliv, til gengæld er der kommet en del tidsler, underligt nok findes de kun i enkelte af de 8 bede.
Der hvor der findes mest ukrudt er i mellemgangene.
10. juni
Halmen trækkes tilbage under kålplanterne (hold på fugten)
Hvidkløver sås på begge sider af planterne.
4-5. juni
35 + 15 mm regn. Skønt 🙂
4. juni
Anden gang FPE. (brændenælder og kulsukker) tilføres inden den lovende regn.
27. maj
Hvidkål planterne plantes ud. ” rækker med 60 cm imellem, 42 cm imellem planterne.
I hvert plantehul, tilføres en håndfuld plantejord/kompost fra Farmergødning. Hullet fyldes med vand inden planterne sættes ind.
Det resterende halm trækkes til side i håb om at holde evt. snegle væk fra de små planter.
Stykket dækkes med insektnet.
Tørt forår
Pga. det tørre forår, udskyder jeg at tilføre FPE. som bare vil fordampe. Mikroorganismerne vil også blive slået ihjel af både tørken og de stærke UV stråler
12. maj 2020
Stykket sprøjtes med FPE. brændenælder. Første gang i år.
20. april 2020
Det tykke lag halm udtyndes for at formindske et evt. risiko fol skimmel.
April 2020
Årets afgrøde på forsøgsstykket bliver Amager hvidkål i et samarbejde med “Frøsamlerne” med henblik på frøavl.
Behandlingen med planteekstrakter tænkes at forsætte som sidste år.
29. marts 2020
Stykket sprøjtes med et afkog af padderok (2. gang)
22. marts 2020
Stykket sprøjtes med et afkog af padderok (2. gang)
13. marts 2020
Stykket sprøjtes med et afkog af padderok (1. gang)
13. januar 2020
Jordtemp. 6 grader.
Jorden tilføres 3 kg hønsegødning 7-1-5 (areal ca. 50 m2) og 3 kg dolomitkalk
18. november 2019
Halmen løsnes for at støtte om den mindre aerobe aktivitet pga. de lave temperaturer.
14. oktober
Sidste gang i 2019, FPE. brændenælder/kulsukker/lucerne. Jordtemperatur 12,1 grader
5. oktober
FPE. brændenælder/kulsukker/lucerne
14. september
4. gang med FPE. brændenælder/kulsukker
27. august
Efter kartoffelhøsten, jævnes den resterende halm, des sås en efterafgrøde af sennep, olieræddike og honningurt. Halmen klappes sammen derefter med en lille tromle. Hensigten med at tromle er et lille håb om at de fleste frø vil få nok jordkontkt til de kan spire. (det viste sig senere at det ikke lykkedes og ikke mere end 5% af frøene kom til at spire).
25. august
Kartoflerne høstes, 110 kg på de ca. 50 m2.
Læs om registreringsprocessen og om konklusionerne på den første høst her
28. juli
Jeg opdager de første tegn på kartoffelskimmel. Alle toppene fjernes.
21. juli
De første kartofler høstes. Fine kartofler uden jord lige til samle op.
17. juli
3. gang med FPE. brændenælder/kulsukker
27. juni
2. gang med FPE. brændenælder/kulsukker
15. juni
1. gang med FPE. brændenælder/kulsukker
5. juni
3. gang med FPE. Luzerne, kulsukker, honning
30. maj
Naboens høns roder i halmen.
Jeg bygger en ramme om forsøget og dækker hele stykket med halm. Flere kartofler titter frem.
29. maj
De første kartofler er nået igennem halmen. Hurra!
28. maj
2. gang med FPE Luzerne, kulsukker, honning
21 – 22 maj
Vi får 20 mm regn
20. maj
De 4 A-bede sprøjtes med fermenterede planteekstrakter FPE (1dl Luzerne, 1dl kulsukker, 1/2 tsk honning / 1 liter regnvand).
Denne opskrift er for “trætte jorde” og tilføres 4 gange med en uges mellemrum.
5. maj
De 8 bede fordeles vilkårligt i A og B: A1, A2, A3, A4 og B1, B2, B3,B4
De 4 A-bede får den 1. gang fermenteret ekstrakt: brændenælde, 0,5 dl fortyndet 1/20.
De 8 bede dækkes nu med et ca. 20 cm tyk lag øko-halm.
Enkelte overvejelser:
Da jeg fjernede de visne blade og ålegræsset inden jeg lagde kartoflerne, var der ganske lidt grønt. Jorden var stadig fugtig (inden skybruddet), og stadig meget tung pga. de endnu ikke omsatte græsrødder. Derfor besluttede jeg at lægge kartoflerne på jorden med de tilhørende mere arbejde og udgift 🙂 200 kg halm. For at forhindre halmen til at flyve væk, har jeg brugt nethegn (1m bred).
27. april
Hele stykket sprøjtes med et afkog af padderok (0,5 dl fortyndet 1/20)
Jordtemperaturen måles til 12,5 grader
26. april
Skybrud: 23 mm regn. Dejligt, vandet er velkommen.
24 – 25. april
Kartoflerne lægges PÅ jorden, oven på et tyndt lag nyslået græs for at sikre en god kontakt. Bedene dækkes på ny af de visne blade og ålegræsset.
Jordtemperaturen er over 9 grader.
13. marts
De 8 bede dækkes med ålegræs.
Tanken er at få så meget af græsset og af græsrødderne omsat som muligt inden kartoflerne lægges i, så sent som muligt 🙂
Kartoflerne er sat til spiring lyst og køligt. Sorten er Ditta.
4. marts
Tilført kalk (Dolomitkalk, indeholder 10,5% magnesium) svarende til 250 kg/ha, 25g/m2.
Enkelte overvejelser om tilførsel af kalk: Analysens reaktionstallet er på 5,8. Jeg forestiller mig at Dolomitkalkens indhold af magnesium, vil spænde godt med at de 8 bede snart får tilført et afkog af padderok (silicium). Kalcium, magnesium, silicium er gode »samarbejdspartner«.
27. februar
Jeg ville gerne have jorden løsnet i 15–20 cm dybde, for at gøre omsætningen af de hakkede græsrødder mere effektivt (ilt til mikroorganismerne). Til dette formål har jeg benyttet jeg mig af en hjemmelavet fransk haveredskab: »Grelinette« (se meget kort video her: https://www.youtube.com/watch?v=vg2p5ozjm38
Hjemmebygget Grelinette, et godt redskab til at løsne jorden uden at vende den.
30. januar
Resultatet af den 1. jordprøve foretaget af AgroLab i Tyskland er kommet.
Det udvalgte stykke jord ser ud til at være OK, ingen afvigelser at bekymre sig over, så vidt jeg kan vurdere.
Tallene kan du læse her.
https://www.havelab.dk/jordproever/
Jordtypen er af type JB-4, der kan læses om de forskellige jordtyper her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordtype
En vejledning om aflæsning af prøver kan læses her:
https://usercontent.one/wp/www.havelab.dk/wp-content/uploads/2019/01/jordbundsanalyser-hvad-gemmer-sig-bag-tallene_pl_14_1955.pdf?media=1675013766.
23 januar 2019
Om jordbehandlingen af forsøgsstykket.
Det samlede stykke, som er dækket af græs (et lille styk af landsbyens fodboldbane de sidste 25 år), hakkes i 4 cm dybde og dækkes med visne blade.
(Ideen er at det hakkede græs, samt rødderne langsomt omsættes efterhånden som temp. i jorden stiger. Kartoflerne lægges i, så sent som muligt og jeg regner med at en evt. kvælstof-sult af betydning vil undgås.)
Udgangspunktet: et styk jord af den lokale legeplads.
Lidt om opstillingen
En »rigtig« forsøgsopstilling skal forholde sig til forskellige kriterier:
Formålet: Det bestemmer hvor mange faktorer der arbejdes med. I det her tilfælde er der kun en faktor: tilførslen af fermenterede planteekstrakter.
Gentagelser: Der skal være mellem 3 og 6 gentagelser. Her er det 4.
Tilfældigheder: Parcellerne skal fordeles tilfældigt i forhold til hinanden
Afgrøden: Den bestemmer parcellens bredde og længde.
Høsten:Til forsøget registreres der kun høsten af de 2 midterste meter af den midterste række i hver parcelle. Der tælles og vejes kun de afgrødes som egner sig til salg (det er der faste angivelser for).
Konklusion: Forsøget består af 8 parceller af 1,5 × 4 m, adskilt med gange af 0,5m.