3-årig planteforsøg med fermenterede planteekstrakter.
Forsøget udføres som et feltforsøg.
(kunne du tænke dig at følge med i forsøget kan du klikke her eller log ind på https://merelivihaven.dk/planteekstrakt/ og blive medlem af netværket.
Formål
Kan jeg aflæse en forskel på de høstede afgrøder og på jordens indhold af humus, når jeg anvender fermenterede planteekstrakter som beskrevet i følgende plejeplan?
Hvorfor fermenterede planteekstrakter?
De anvendte planteekstrakter (brændenælder, kulsukker) hører under kategorien: Forebyggende.
Deres rolle er at stimulere planten og styrke dens immunforsvar.
Begge planter indeholder en bred palet af mineraler, sporstoffer og aminosyrer (bla. de 8 aminosyrer som vi mennesker ikke kan undvære).
Ved den kontrollerede fermentering opformeres positive mikroorganismer, såsom mælkesyre, som styrker mikrolivet i jorden og faciliterer planternes næringsoptagelse.
Fordele
- Planterne findes i lokalområdet. De mikroorganismer, de er vært for, er også lokale.
- Planterne er gratis.
- Fremstillingsprocessen er enkel og billig.
- De mængder som anvendes er små: 5 l ekstrakt (svarende til 500 g planter) per ha. hver 14 dage
- Ekstrakterne sprøjtes på jorden eller på bladene
Effektivitet
Ekstrakternes effektivitet kan ikke sammenlignes med syntetiske kemiske præparater. De indgår i opbygning og vedligeholdelse af jordfrugtbarheden. De virker ikke enten/eller, men både/og, forstået på denne måde at de indgår i en sammenhæng. Et eks. er det vigtigt at planterne undersøges inden der sprøjtes. Er planten under stress pga. tørke, eller pga. en omstikning, skal der ventes. En plante kan ikke gro, restituere eller forsvare sig på samme tid.
Plejeplan
Tidligt forår
Når jordtemperaturen er 3–5° C, tilføres kvælstofholdig gødning (tilsat halm eller anden kulstof omsætligt materiale) sammen med omsat kompost.
Forår/tidlig sommer
Når jordtemperaturen er 8° C, sprøjtes et afkog af padderok tre gange med en uges mellemrum.
Mængde: 1 dl til 1 l regnvand per 100 m2.
Når jordtemperaturen er 12° C, sprøjtes FPE (Fermenteret PlanteEkstrakt) af brændenælde på jorden eller på de unge spirer eller spæde blade med 14 dages mellemrum frem til juni.
Mængde: 1 dl til 1 l regnvand per 100 m2.
Der må ikke tilføres lettilgængeligt kvælstof (dyre- og kraftig plantegødning) før juli. Der kan evt. tilføres kompost. Den tilførte gødning vil, sammen med de høje temperaturer, give planten en kraftig vækst, men samtidigt gøre planten sårbar for angreb.
Sommer
Der sprøjtes FPE af brændenælde og kulsukker hver 14. dag, på blade om morgenen eller på jorden om aftenen afhængig af afgrøde (eks. salat på jorden og kartofler på blade).
Mængde: 1 dl. FPE af hvert slags til 1 liter regnvand per 100 m2.
Tidlig efterår
Bede med grønt eller brunt jorddække sprøjtes hver 3. uge med FPE lige dele brændenælde og kulsukker, indtil jordtemperaturen er under 12° C.
Mængde: 1 dl til 1 l regnvand per 100 m2.
Forsøgets varighed
3 år.
Der udvælges nye afgrøder hvert år (sædskifte).
1. år: Kartofler + Efterafgrøde (honningurt, lucerne)
2. år: Vinterporre og sommergulerødder + Efterafgrøde mellem porrerne (hvidkløver)
3. år: Marværter og kålplanter
Jordforhold
Forsøget udføres på et styk jord som oprindeligt er landbrugsjord men som de sidst 25 år er blevet brugt som græsareal (fodboldbane, m.m.) for den lokale landsby. Der er ikke anvendt gift eller gødning i de 25 år. I slutning af november blev hele stykket fræset overfladisk (4-6 cm) og dækket til med visne blade.
Jordbehandling og plantepasning
Både jordbehandlingen og plantepasningen vil være ens for alle bede. For at reducere mængden af usikkerhed, vil planter og frø købes ved anerkendte økologiske forhandlere. Der laves en jordanalyse ved godkendt laboratorie (AgroLab.com) ved forsøgsstart.
Indsamling af data:
De indsamlede data deles op i 3 grupper:
Gruppe 1: Indsamlede data inden og efter høsten af hvert bed
• Tidspunkt, dato og klokkeslæt for observationen.
• Type af observation: vejr, spiring, plantevækst, insekter, behandling med ekstrakter, m.fl.
• Temperatur (luft og jord)
• Nedbørsmængde
• Mængde og type af gødning
• Beskrivelse af den fermenterede ekstrakt ved tilførselstidspunkt: pH, Redox, ledningsevne.
• Mængde af den sprøjtede ekstrakt, evt. problemer ved tilførsel.
• Evt. skadedyrsangreb: antal, omfang, placering
• Andet
Gruppe 2: Indsamlede data af selve høsten
• Vægt af de indsamlede afgrøder,
• Smag,
• Struktur/tekstur
• Røddernes/bladenes tilstand
• Andet.
Gruppe 3: Eksterne undersøgelser
• Jordbundsanalyser før og efter forsøg. Minimum 3 analyser, en ved forsøgets start, og 2 ved forsøgets afslutning, den ene fra et behandlet bed og et fra et kontrolbed.
Forsøgsopstilling:
8 bede af 1,5 m x 4m
3 rækker i hvert bed (Der registreres kun 2 m af høsten fra den midterste række i hvert bed)
Bedene er adskilt af gange på 0,5 m.
2 blokke A og B: den ene (A) behandles med fermenterede ekstrakter, den anden (B) behandles ikke. Hvert blok er på 4 bede . Begge blokke behandles ellers ens.
De 8 bede placeres tilfældigt ved lodtrækning (Random).
Bedene er omgivet af 0,5 m bred gangarealer.
Analyse af de indsamlede data:
De indsamlede data sammenlignes, anskueliggøres og analyseres.
De forskellige usikkerheder beskrives.
Konklusion:
Hvad kunne forsøget fortælle mig?