Planteekstrakter (3.del): Hvordan?

Planteekstrakter (3.del) handler om hvordan vi fremstiller de udvalgte planteekstrakter og hvordan vi registrerer deres effekt på vores planter.

Fremstilling

brændenældevand
Billedet er hentet her

For nogle uger siden, fik jeg tilsendt en dunk brændenældevand fra Frankrig (se link her). Jeg ville selv se og lugte til den “ægte vare”.
Jeg må indrømme jeg blev overrasket over lugten, den var langt mildere end den jeg havde oplevet ved mine tidligere forsøg. Farven var ligesom ved mine forsøg : klar og lysegul.

(Det købte brændenældevand er fremstillet af brændenælder indsamlede lige før de går i blomst, mine egne 2 forsøg er med brændenælder indsamlede sommer og efterår. Vi ved fra Rolf Peterssons tabel (se her), at indholdet af mineraler i brændenælder ændrer sig med årstiderne. Det kunne være en del af forklaringen.)

 

Selve fremstillingen af brændenældevandet er tidligere beskrevet (se her), jeg vil dog tilføje følgende :

  • Lav brændenældevandet af brændenælder som er lige ved at gå i blomst.
  • Være omhyggelig med at indsamle planterne med så lidt jord som muligt og helst først på dagen.
  • Det er vigtigt at brændenælderne holdes under vand i beholderen, under hele processen (du kan evt. hæld lidt mere vand i tanken end angivet i opskriften, så der er nok til at tape de løbende prøver uden at brændenælderne ikke længere dækkes af vand).
  • Mål vandets pH-værdi (regnvand) og mål nældevandets pH-værdi løbende.
  • Er du lidt nørdet, som jeg, og har du adgang til diverse måleudstyr, kan du måle væskens Ledningsevne og Redox (REDuktion, OXidation potential). Disse målinger som tages samtidigt med den løbende aflæsning af det “hvide skum” giver et mindre subjektivt billede af fermenteringsprocessen, dens udvikling og hvornår processen  skal stoppes.
    (
    Det kan være svært at aflæse det hvide skum præcist de første gange. Se de vedhæftede videoer, de har hjulpet mig. Hvad disse målinger, Redox og Ledningsevne egentligt er et udtryk for, har jeg endnu ikke helt styr på. Kemi er ikke min stærke side, men det skulle handle om ionvandring. PS. Jeg tager gerne imod let forståelige forklaringer :))

 

pH-værdi

 

De ideelle tal for nældevandet er :

pH : mellem 4 og 6,02

Ledningsevne : mellem 3 og 8 S/m

Redox : mellem – 70 mv og + 200 mv

Effekt ?

I mine mange år som køkkenhavedyrker, har jeg mødt mange anvisninger til brug af diverse planteekstrakter, i bøger og på nettet. Der bliver de anbefalede som effektive, enten som gødning eller mod insekt- eller svampeangreb og sommetider som begge dele.
Fælles for disse anvisninger, er deres mangel på præcision, både i fremstillingsprocessen og i anvendelsen. Det har betydet at mine tidligere forsøg med diverse planteekstrakter er blevet foretaget sådan lidt på slump, med en følelse af at bevæge mig i et univers af “almuesnak”, og dog med en fornemmelse af, at der er noget rigtigt og sandt i at planter kan bruges til at styrke og helbrede planter med, og at denne viden desværre er for det meste forsvundet.

Derfor min begejstring, da jeg mødte Erik Petiots arbejde. Her var der noget jeg kunne bruge : en seriøs forskning som anvendes professionelt af mange. De bøger han har udgivet giver præcise og detaljerede anvisninger til hvilke planter, hvilke ekstrakter, hvornår og hvordan de kan bruges. Der fortæller han også hvor vigtigt det er, at vi er i stand til at se og forudse hvordan planten har det, kunne se om planten selv kan klare de angreb den udsættes for eller om den har brug for hjælp.
Observation og atter observation : Hvad sker der, aflæser jeg rigtigt, kan jeg forebygge ?

Jeg kan godt lide at gøre mine egne erfaringer, lave forsøg som fortæller mig om det jeg prøver virker eller ikke virker. Vores klimatiske forhold her er anderledes end i Frankrig, og måske kræves der justeringer i brug af disse ekstrakter. Det er trods alt et styk arbejde som udføres og forventningerne er store.
Jeg har ikke ambitioner om at lave videnskabelige forsøg, det har jeg hverken kompetence eller plads til, men jeg vil gerne lave forsøg som kan fortælle mig om det jeg gør er rigtigt og om det virker.

Det er derfor jeg gerne vil have flere aktører på scenen. Vil du være med ?

Jo flere vi bliver, jo flere forsøg og et støre indblik.

Var det noget ?

(Her et par interessante videoer)

Registrering af ekstrakternes effekt på planterne

Jeg skal bruge minimum 2 parceller jord, som jeg ved er nogenlunde ens (jordforhold, orientering, sædskifte igennem de sidste par år)).
Den ene parcel vil blive behandlet som beskrevet i Planteekstrakter (2.del) hvor jeg bruger mine egne ekstrakter og den anden uden planteekstrakter.

Der er også en anden mulighed, hvor der anvendes 3 parceller : den 1. parcel behandles med indkøbte planteekstrakter, den anden parcel med egne planteekstrakter og  den 3. parcel uden ekstrakter (en måde at opdage om ens planteekstrakter er OK).

Registreringsskema

Jeg har lavet følgende skema. Det er tænkt som et forslag. Kommentarer modtages gerne. (det kan downloades her)

http://www.havelab.dk/planteekstrakter-skema-forsoeg/

 

 

7 Kommentarer on “Planteekstrakter (3.del): Hvordan?

  1. Velkommen
    Du kan melde dig ind i forum, det er der de mere praktiske aktuelle kommentarer vil blive lagt.
    Vi tales ved.
    Mvh. Hervé

  2. Jeg vil meget gerne være med.
    vi er lige flyttet i hus og har 2HA overgroet have vi skal havdxe styr på, men håber at kunne få lavet et enkelt forsøg eller to i år

    Mvh. Nicholas

  3. Dejligt at læse tekster fra en der har det på samme måde: der er alt for meget snak og gengivelser på bettet om have/natur/etc.. men hvor er de konkrete forsøg??

    Her! 😀

    Tak!

  4. Hej Hervé
    Du har sikkert ret i dine dine svar.
    Ser frem til forsøgene.
    Mvh
    Søren

  5. Hej Søren,

    Velkommen til dette lille eksperiment. Dejligt.

    Her er mine svar på dine spørgsmål:
    Hvad mener du med side afgrøde?
    Med side afgrøde mener jeg en afgrøde som vokser sammen med hovedafgrøden (eks. sommergulerødder mellem porrer)
    Når der er forskel i hvornår feks brændenælde skal høstes, er der så også forskel med hensyn til padderokke?
    Det kunne tænkes men jeg tror ikke det har en betydning her. Meningen med padderokken er at beskytte planterne ved padderokkens indhold af kisel., og ikke at influere som sådan på mineraltilførslen.
    Når du skriver at du vil bruge både paderokke og brændenælle/kulsukker, bliver der så ikke tvivl om evt virkning. Er det brændenælde der har styrket, eller er det kiselsyren i padderokken, som evt har forhindret plantesygdomme eller er det kombinationen.
    Jeg betragter behandlingen (padderok, brændenælde, kulsukker) som en “pakkeløsning” til at støtte planten igennem “kriser” i vækstsæsonen : beskyttelse (padderok) og forebyggelse (mineraler og mikroorganismer), og jeg tror vi vil kunne aflæse om planten mistrives pga. svampe/skadedyr angreb eller næringsmangel (ydermere bruges padderok kun i første fase).
    Bliver man ikke nødt til at ha flere parceller i forsøget?
    Det har jeg valgt ikke at have. En af vanskelighederne ved at lave forsøg er at definere rammen for forsøget. Bliver rammen for snævert eller for bredt? Jeg håber på at kunne se en forskel med denne brede ramme, ikke mindst fordi jeg håber vi kan blive mange som forsøger os og på den måde gør rammen mindre. Dette er ikke en “videnskabelig” eksperiment men det skulle gerne give os en fornemmelse af om vi er på rette vej.

    Jeg laver snart et nyt indlæg som fokuserer på forsøget alene, et samtalested hvor vi kan diskutere forløbet og udveksle observationer og informationer (f.eks anskaffelse af udstyr : hvor, hvad ?).
    Med venlig hilsen
    Hervé

  6. Hej Hervé
    Jeg vil gerne være med .
    Det lyder rigtig spændende. Har gennem tiden afprøvet nogle af ideerne, uden synlige resultater.
    Jeg har et par spørgsmål:
    Hvad mener du med side afgrøde?
    Når der er forskel i hvornår feks brændenælde skal høstes, er der så også forskel med hensyn til padderokke?
    Når du skriver at du vil bruge både paderokke og brændenælle/kulsukker, bliver der så ikke tvivl om evt virkning. Er det brændenælde der har styrket, eller er det kiselsyren i padderokken, som evt har forhindret plantesygdomme eller er det kombinationen. Bliver man ikke nødt til at ha flere parceller i forsøget?
    Mvh søren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.