Udvælger vi et styk bar jord og lader naturen passe sig selv, vil vi observere, allerede fra det første år, en spontan plantediversitet under forandring.
De enårige planter vil få selskab af de toårige og senere af de flerårige. Nogle af de enårige vil forsvinde og andre komme til, det samme vil gælde for de toårige og flerårige: Den økologiske succession er i fuld gang (se mere om den økologiske succession her og her).
Målet er et bæredygtigt system af både planter og dyr i evig forandring: Den maksimale udnyttelse af stedets fysiske ressourcer: solenergien, geologien og vejrforholdene.
Planten har en opgave
Med overskriftet “Naturens ukrudtsbekæmpelse”, lægger jeg op til at planterne kæmper om ressourcerne. Det er også den primære årsag til at vi har begrebet ukrudt: planter som nyder godt af de ressourcer som ikke er dem tilegnede, om det er min arbejdskraft, adgang til lys eller næringsstoffer. Dette syn på ukrudtet ser ikke på betydningen af den vilde plantes tilstedeværelse, dens opgave.
Ser jeg på planten som den aktive medspiler den er, i den økologiske succession, vil dens opgave starte og slutte i takt med at det specifikke økosystem forandrer sig. Det kunne være et dyr som kommer forbi og græsser eller et ildebrand. Denne evige forandring betyder at plantearter går til og andre træder frem. Kan jeg tyde denne forandring, kan jeg få værdifulde oplysninger om jordens tilstand, m.m.
Om planten i naturen
Lys, ilt, vand, næring og et hjem. Hver plante har sin egen specifikke tolerance for hvor meget den kan tåle eller undvære før den ikke trives og dør.
Plantens frø har disse tolerancer kodet i sig og derfor bliver frøets dvale først ophævet når de rette forhold er tilstede (du kan læse mere om ophævelse af frødvalen her).
Og som tidligere nævnt, kan disse forhold hurtigt ændre sig: en tørkeperiode som fremmer de tørkeresistente planter vil hindre andre planters adgang til lys eller fugt.
Konkurrence eller teamwork?
Teamwork ?
Jeg vælger at se på det som teamwork. En anden formulering kunne være at jeg vælger at se på et specifikt økosystem som en stor organisme hvor den enkelte plante svarer til en enkel celle og hvor alle er afhængige af hinanden.
For at den økologiske succession kan lykkes, skal den lokale biodiversitet være let foranderlig, dvs. nye plantearter skal kunne komme til. Det er et af formålene med frøbanken: at sikre en bred vifte af tilgængelige plantearter (læs mere om frøbanken her).
Konkurrence ?
Det er det som sker når kulturplanter møder vilde planter. Vores kulturplanter er en tvunget pause i den økologiske succession. Processen sættes på standby og der konkurreres om lys, næring, m.m.
At konkurrere er en måde at se på hvem er bedst, men det er også en måde at udvikle bedre løsninger.
Jeg er af den tro at ukrudt har meget at fortælle som vi kan blive klogere på.
At se på ukrudt som bioindikatorplanter er en måde som fortjener at blive uddybbet.
Med venlig hilsen
Hervé