“Madpakken” til den dyrkede jord

Når vi dyrker jord, tænker vi afgrøder. Det er formål med det arbejde vi yder når vi dyrker jorden. Vi tænker gødning, kalk og meget mere. Afgrøderne må ikke mangle noget.
Det er ikke så mange år siden jeg fandt ud af, at afgrøder vokser takket være et samarbejde mellem afgrøder, de omgivende planter og jordens mikro- og makroliv.
For at dette arbejde kan udføres, skal alle disse aktører have mad.

Jordens madpakke.

For ikke så længe siden så jeg et fransk videokursus om “Bio-logisk ukrudtsbekæmpelse, slut med kemien og det mekaniske.” af Konrad Schreiber, hvori begrebet “jordens madpakke” blev introduceret.
Det som slå mig i introduktionen, var oplysningen om madpakkens størrelse. Hele 60% af jordstykkets samlede produceret plantemasse, dvs. både rødder, stængler og frø, er nødvendige for at vedligeholde jordens mikro- og makrolivet. Overholder man de 40 % udbytte og passer på livet i jorden, vil jorden yde sit top-potentiale.

Omsætningsprocessen. De forskellige aktører.

Næringsindholdet i madpakken afhænger af det organiske materiale og af de aktører som kan nedbryde det.
Jo større biodiversitet i det organiske materiale, jo større diversitet vil der være i det dyreliv som både omsætter og lever af det organiske materiale, fra bakterie til regnorme, fugle og pattedyr. Nedbrydningen vil ske i et samarbejde mellem dem alle: de større dyr, bakterierne og svampene.

Begrænsende faktorer.

Der er begrænsende faktorer som påvirker omsætningsprocessen og som kræver opmærksomhed..
Den biologiske aktivite
t: Mangfoldigheden og mængden af mikro- og makrolivet er med til at afgøre hvor meget og hvor hurtigt det organiske materiale omsættes.
Jo større dyreliv, jo større næringsbehov men også en større frigivelse af næringsstoffer til planter, hermed en større planteproduktion.
Temperaturen: Den største omsætningskapacitet foregår mellem 12 og 35 grader
Fugtigheden: Den skal være passende. Oversvømmelse og tørke forhindrer omsætningsprocessen.
Solen: Solens UV-stråler slår mikrolivet ihjel. Det gør varmen også. Bar jord om sommeren kan nå temperaturer på op til 60 grader.

Madpakkens størrelse.

Amager hvidkål

Når 60 % af den samlede produktion skal retur til jorden, svarer det til at jeg kun må høste de 40 %. Høster jeg mere, kræver det en kompensation: halm, grøngødning, flis, kompost, osv.
Et eksempel:
Jeg har et forsøgsjordstykke, hvor jeg har høstet hvidkål til frøavl, 120 stykker. Stykket er på ca. 50 m2.
Den samlede høst udgør ca. 300 kg. Mængden af de efterladte kålblade og stykkets ukrudt beregnes til 50 kg.
Den høstede del svarer altså til ca. 80 % af den samlede planteproduktion. Dvs. 40 % mere end de anbefalede 40 %. Dette svarer til ca. 140 kg. plantemasse.
For at sikre en tilstrækkelig næring til livet i jord og kunne forvente en rimelig høst næste år, skal jeg altså tilføre stykket 140 kg plantemasse.

Perspektiverne

Udfordringen ligger i at skaffe sig de store mængder organisk materiale i startfasen. Efter nogle år vil mængden af mikro- og makrolivet i jorden havde vokset sig så stor, at den selv vil være i stand til at producere de 60 % den selv fortærer.
Om dette sker, vil afhænge af mine forventninger til høstens størrelse. I sidste ende er det min jords potentiale, som afgør hvor meget jeg kan kræve af den.

 

2 Kommentarer on ““Madpakken” til den dyrkede jord

  1. Afhængigt af hvilke bede, lægger jeg halv-omsat kompost ud om efteråret, dækket til med blade m m., og moden kompost ud om foråret.
    Med venlig hilsen
    Hervé

  2. wow, den video må jeg se! dækker du med kompost nu? jeg plejer først lægge moden kompost ud om foråret og så ellers dække med afgrøder, hamp, halm og blade om efteråret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.