Lidt om kulsukker, en overset plante

Jeg har flere gange læst om kulsukker i havebøger, men sjældent mødt haveejere som anvender den i haven. Ærgerligt, for kulsukker er en god gødningsplante som er nem at have med at gøre, den yder meget, kan høstes 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen, har store blade som er nemme at snitte og den dufter godt.

Som det kan læses på tabellen, har kulsukker et relativt højt indhold af kalium, specielt i de visne blade. Det har jeg udnyttet de sidste to år, hvor jeg udelukkende har brugt en lige blanding af fint snittede brændenælder og kulsukkerblade som gødning til tomaterne i drivhuset (ca. hver 3. uge). Det virker fint.

Kulsukkervand :

Kulsukker kan også anvendes som kulsukkervand, som fremstilles og anvendes efter samme opskrift som brændenældevand. Det fortyndes også 1/5.

Indhold af mineraler :

% vand
% kvælstof
% fosfor
 % kalium
C/N
Kulsukkervand
76
0,64
0,23
0,32
14
Kulsukker visneblade
75
0,74
0,24
1,19
9,8
Kulsukker kompost
32
0,55
0,91
3,04
7,8
Omsat kompost
76
0,5
0,27
0,81
20

(analyses Hills HDRA)
( Tabellen var oprindeligt på fransk. Min oversættelse fra : http://det68.free.fr/jardin.html )

Den sidste rubrik “omsat kompost” er tænkt som “reference” til sammenligning med de andre rubrikker. Der er her talt om en “almindelig” moden (omsat) varmkompost.

Kulsukker som medicinplante :

Kulsukker er også en interessant medicinsk plante. Dets navn alene i andre sprog : tysk (Beinwell), fransk (Consoude) henviser til dens helbredende egenskaber.
Lidt om det her på engelsk

 

4 Kommentarer on “Lidt om kulsukker, en overset plante

  1. Hej Karen,
    Det hænger meget godt sammen med de tabeller jeg fandt frem til.
    Forår er en krævende tid for de fleste planter. Forårs brændenælder og kulsukker indeholder tilsammen fine mængder kvælstof (vækst) kalium (størrelse af frugt og blomster) og fosfor (rodvækst), samt masser af mikroorganismer til at “booste” omsætningsprocessen.

  2. Jeg har set i et engelsk haveprogram at brændenældevand er godt tidligt på året til stimulering af rod- og bladvækst og kulsukkervand stimulerer blomstring og frugter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.