Kommunekompost: min oplevelse og de mange spørgsmål.
Årsagen til dette indlæg, er de mange spørgsmål jeg stillede mig selv da jeg overvejede at bruge kommunekompost i haven.
Jeg fremstiller selv den kompost jeg bruger, primært via varmkompostering, men tænkte at kommunekomposten kunne være et alternativt som var værd at overveje: genanvendelse af organisk materiale og mindre arbejde.
Min første oplevelse af kommunekomposten var overraskelse: en livløs, grå samling tørre trækulagtige stykker med en mærkelig lugt. Det var svært at opleve det, jeg havde i hånden, som kompost, når ens sammenligningsgrundlag er en velduftende, mørk smuldrende masse med masser af liv. Jeg havde svært ved at gennemskue hvilken produkt jeg stå overfor.
Komposteringsmetode
Kommunekompost fremstilles efter ’milekompostering’’s metoden, dvs. lange bunker af snittede have-parkaffald som vandes og vendes flere gange indtil materialet er tilstrækkeligt komposteret. Metoden er en varmkompostering, ikke fordi der tilføres varm under processen men fordi de mange mikroorganismer producer varmen. Under processen kan temperaturen nemt kom over 70 grader celcius.
Om komposten: analyse og anvendelse.
Analyse
De kommuner som udleverer kompost til borgerne, har pligt til at sikre sig at den udleverede kompost ikke indeholder diverse gift/tungmetaller som overskrider de tilladte maks-værdier.
På Svendborg kommunes hjemmeside fandt jeg en analyse, som var et par år gammel. Jeg kunne se at alle de skadelige stoffer lå klart under den tilladte grænseværdi.
C/N forhold
Jeg savnede dog, som havemand, at C/N forholdet var angivet. Det er C/N værdien jeg bruger som primært redskab til min forståelse af nedbrydningsprocessen. Desværre var den ikke en af analysens parametre.
Det lykkedes mig dog efter enkelte opringninger at få oplyst at C/N forholdet som regel ligger mellem 30-40/1.
Det viste sig dog at dette tal er mere et skøn end en konstant, for, ved at søge videre, fandt jeg frem til en meget interessant artikel fra SEGES om park-haveaffald (det jeg kalder kommunekompost), hvor der blev målt C/N forholdet ved forskellige kommunekomposter. De varierende fra 11 til 28/1. (Dette er en artikel som jeg stærkt kan anbefale (du kan læse hele artiklen her).
Et relativt produkt
Kommunekompost er altså et relativt produkt, hvis fremstilling afhænger primært af det som borgerne afleverer på genbrugspladserne og som derfor vil være varierende, afhængigt bl.a. af årstiden (den kompost som sættes over i efteråret vil meget sandsynligt have et lavere C/N (mere græs og frisk afklip) end den som sættes over i foråret (vinterens visne/tørre afklip).
[box style=”1″]…C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N). Det kan beregnes for alle organiske stoffer, og det har stor betydning for tempoet i nedbrydningen af disse stoffer (førne). (wikipedia. læs mere her)[/box]
Anvendelse
Jeg har tilladt mig at kopiere “Gode råd til anvendelse af komposten” direkte fra Vand og affald hjemmeside (Svendborg Kommune).
[box style=”1″]”..Gode råd til anvendelse af komposten
Køkkenhave og sommerblomster
– Spred et lag på 0,5 cm kompost og indarbejd dette inden såning.
Gamle staudebede
– Læg et 1,5 cm tykt lag på jorden omkring planterne.
Anlæg af græsplæner
– 1,5 cm kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning.
Plantning af stauder og små buske
– 1,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på
jorden efter plantning.
Plantning af større buske og træer
– Jorden fra plantehullet blandes med kompost (1 del kompost til 9 dele
jord). Efter plantning lægges et 2 cm tykt lag kompost på jorden omkring
planten – efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Gamle buske og træer
– Læg et 1,5 cm tykt lag kompost på jorden under planterne – efterlad bar
jord helt inde omkring stammen.
Gamle græsplæner
– 1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges et 1 cm
tykt lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter…”[/box]
Som i kan læse er det små mængder som anbefales: o,5 cm til køkkenhaven og sommerblomster.
Læg mærke til at der skelnes imellem, om komposten indarbejdes i jorden eller om den lægges på jorden.
Indarbejder man komposten i jorden, vil den tilføre jord store mængder kulstof og kvælstof. Det vil give næring til de mange milliarder mikroorganismer som vil formere sig med “lynets hast”og frigøre næring til vores planter, dog på den betingelse, at der skal være nok tilgængeligt kvælstof tilstede.
Er der ikke nok tilgængeligt kvælstof, vil de (mikroorganismerne) stjæle al den kvælstof de kan finde i jorden og vores planter vil sulte (kvælstofmangel).
En måde at forhindre dette på, er enten at tilføre små mængder i jorden eller anvende komposten som “topdressing“, dvs. drysset på jorden. Mikroorganismerne vil hente det kulstof de skal bruge, efter behov og der vil ikke opstå en interessekonflikt mellem mikroorganismer og vores planter:
Lidt mere om omsætnings/nedbrydningsprocessen
Denne proces er vigtig. Sammen med solenergi og vand, er det den som bestemmer om vores planter får den næring de vil have.
Omsætnings/nedbrydningsprocessen er en proces i konstant forandring. En proces som er afhængig af art og sammensætning af det tilstedeværende organiske materiale, af dens beskaffenhed, af tilstedeværelse af ilt og vand, af den omgivende temperatur og af den mængde og art af de tilstedeværende mikroorganismer.
At kommunekomposten er så varierende, gør den ikke nem at bruge: Hvad består den af, hvilke mikroliv, forhold C/N ? Man skal lære den at kende, hver gang.
Kommunekompost: fordele og ulemper
Der er fordele og ulemper ved kommunekomposten. Her er nogle, måske har du flere?.
[one_half]Fordele.
Kulstof genanvendelse (CO2)
Arbejdsbesparelse (færdig kompost)
Usikker mikroliv
Tungt omsættelige humusforbindelser[/one_half] [one_half_last]Ulemper.
Ingen anelse om hvor affaldet kommer fra i modsætning til affaldet fra egen have
Usikker sammensætning (C/N)
Usikker mikroliv
Tungt omsættelige humusforbindelser[/one_half_last]
Usikker mikroliv
Som i kan se, lader jeg “usikker mikroliv” optræde både som fordel og som ulempe.
Her er forklaringen: Jeg vil helst have, at det mikroliv jeg har i haven stammer fra haven. Derfor er det en fordel at kommunekompost er et “dødt” materiale pga. de høje omsætningstemperaturer, for så, kan jeg selv tilføre det mikroliv jeg ønsker. Det er en ulempe, fordi dette mangel på liv, hvis ikke man har adgang til “ekstra” mikroliv, kan måske forsinke omsætningsprocessen.
Tungt omsættelig humusforbindelse
“Tungt omsættelige humusforbindelser” optræder også som fordel og som ulempe.
Tungt omsættelige humusforbindelser er en fordel fordi det giver en stabil humus som holder længere og bedre kan holde på næring og vand. Det er en ulempe i den første tid, når der ikke er nok tilgængeligt kvælstof tilstede. Læs her et lille uddrag af den tidligere omtalte artikel fra SEGES:
“…Plantetilgængelighed
Kvælstof: Indholdet af kvælstof i komposten er relativt højt, men det er svært tilgængeligt. Det skyldes, at det overvejende er bundet i tungt omsættelige humusforbindelser. Så selvom kompostens C/N forhold kan være lavt (vi har målinger ned til 11), så er det ikke ensbetydende med, at der frigives kvælstof. De første år, hvor en mark tilføres komposten, kan N-effekten endda være negativ. Det skyldes, at omsætningen af komposten immobiliserer kvælstof fra jordpuljen…”
Noget at bygge videre på?
Kunne kommunekomposten, med fordel “belives”, ved at tilsætte den en ferment og noget energi (sukkerstof) i form af nyslået græs?
Ang. kvælstofmangel, kan du læse i det vedhæftede artikel fra SEGES, at kvælstoffet kan være svært bundet i humus og hermed ikke umiddelbar tilgængelig. Igen et usikker faktor som afhænger meget af hvordan processen styres.
Jeg tror heller ikke at din kompostbunke blive så varm som ved kommunekomposten. I vores mindre haver bliver vores kompostbunker rimelige små på 1 til 2 m3, det betyder at afkølingen bliver alt for stor til at kune holkde på de høje temperaturer i længere tid (over flere dage).
Jeg er ikke så bekymret for det høje pH. Bakterier kan godt lide det og til grønsagsdyrkning må mikrolivet gerne være bakteriedomineret. Deres arbejde vil også ret hurtigt sænke den til de 6,5-7,0.
Der kan ikke siges andet end der er stor forskel på kommunekompost. Den skal kendes og så må man håbe at hver kommune holder samme “stil”, sådan at de nye opnåede erfaringer kan bruges igen og igen. Den med plænerens er ikke så god. I det hele taget vides der meget lidt om evt. giftrester i komposteringsmaterialet og om hvor meget af det som bliver nedbrudt under selve komposteringsprocessen.
Der opstår vel kun kvælstofmangel, hvis komposten ikke ordentligt omsat? Det er jo så mørkt, at det nærmest ligner kulstof. Det kan vel næppe være mere omsat?
Men jeg er også lidt lunken ved kommunekompost. Varmekompost lavet i egen have lugter ikke grimt som kommunekompost, det bliver ikke kulsort, der er alverdens liv i det i form af insekter, og som Karna Maj også snakker om, så vokser og spirer alverdens ting som lander på det lystigt. Bemærk i øvrigt også at kommunekompost er meget alkalisk, pH er helt oppe på 7-8 stykker…
Jeg har brugt det i 90 cm høje højbede, fyldt med ren kommunal kompost. Det var overraskende frodigt i flere år. Alt groede fint,bladselleri, gulerødder, græskar m.m. Det skal siges, at den rene havejord er meget dårlig, 30 cm nede er der stenhårdt presset sand og sten, åbenbart en gammel moræne-rand
I vores Multi-kulti have, der består af rimelig god gammel havejord, dyrket traditionelt, lægger vi en palleramme på græsset, fylder op med kommunal kompost og så har vi de mest frugtbare haver man kan tænke sig.
I Bramming-området har nogle haveejere erfaring med at kommunekomposten ikke kan bruges til dyrkning af tomater. Åbenbart indeholder komposten her plænerens, som er særlig giftig for tomater.
Interessant, er det indholdet eller metoden som er afgørende i din datters tilfælde. Jeg fik en tilbagemelding på Facebook, at der er blandet sand i Københavns udgave. Jeg har selv spørgsmål til metoden. Hvad sker der når komposteringstemperaturen når over de 70 grader og der sommetider opstår brand (en anden tilbagemelding fra Facebook), hvad sker der med det organiske materiale?
Jeg har selv ingen praktisk erfaring med kommunekompost, men bliver mere og mere nysgerrig på hvad det er for en størrelse. 🙂
Jeg har aldrig prøvet at bruge det. Men jeg har haft en oplevelse med en meget stor bunke i min datters have i København. Selv efter to år, voksede der stort set ingen planter i bunken. Og vi kunne ikke se en positiv effekt på deres køkkenhave.