[box style=”1″][googlefont font=”Sanchez” size=”14px”]Kort om bio-indikatorplanter og deres anvendelse som jordanalyseværktøj.
Der ligger mellem 2000 og 4000 frø gemt på 1 m2 jord, nogle af dem har ligget i jorden i 100 år, måske længere. De venter på de rigtige forhold som kan vække dem af deres dvale. De frø vi tæller om her, er frø af de spontane vildt voksende planter, dem vi, i dagligsprog, kalder for ukrudt. At kende det specifikke miljø, som er afgørende for ophævelse af frøets dvale, er vigtig viden. Det kan give vigtige oplysninger om den jord planten vokser i. Det kunne være pH-værdien, indholdet af kvælstof, af organisk materiale, m.f., derfor kalder vi dem for bio-indikatorplanter.
Du kan læse mere om baggrunden, metoden, m.m. her
[/googlefont][/box]

I år har jeg haft 2 løgbede i køkkenhaven, et med sætteløg og et med løgplanter (2 franske løgsorter) som jeg selv har forspiret.

Enkelte oplysninger om bedene:

• Sidste års afgrøde på de 2 bede: Majs, bønner og græskar på bedet med sætteløgene, og vintergulerødder på bedet med de franske forspirede.
• Vinterklargøring: Ingen efterafgrøde (jeg nåede det ikke) men et tykt lag brundække (visne blade, haveaffald).
• Forårklargøring: 3 cm omsat kompost.

Vækstforløbet.

Alle planterne kom godt i gang, men efter en lille månedstid så de lidt blege ud, mest de forspirede. Jeg spekulerede om de manglede kvælstof, det meste oplagt med lysegrønne blade.

Inden jeg foretog mig noget kiggede jeg på mine noter over de ukrudtsplanter jeg havde registreret på begge bede inden de blev forårsklargjort. Ærenspris og rødtvetand var de meste dominerende på begge bede. Begge planter ynder et sted med organisk materiale med et overskud af kvælstof. Derfor besluttede jeg mig for ikke at tilføre kvælstof i form af gødningspiller eller lignende, men nøjes med et tynd lag frisk hakkede kulsukker og brændenælder.

Jeg besluttede samtidigt, at jeg ikke vil luge ukrudtet væk fra bedene igennem vækstsæsonen, med lade det vokse, registrere det og se om det kunne fortælle mig noget om den jord løgene voksede i.

Det viste sig, at løgene gik i gang med at vokse ligeså snart der kom regn.
(jeg tænkte at det nok var den tørre jord som hæmmede omsætning af næringsstofferne i det øverste lag med et resultat at planterne manglede næring, et fænomen jeg har oplevet før, se det nederste billede: Profil på min havejord).

Det blev til en meget fin høst, en af de bedre i de sidste år, og dette uden hverken skimmel eller løgminerfluer som jeg gruede for (den ødelagde min porrehøst sidste år), og dette bekræftede det ærenspris og rødtvetand havde “fortalt” mig.

Bio-indikatorplanterne: registrering og refleksioner

Som i kan se på billedet, blev det til meget ukrudt og til meget forskelligt ukrudt.
Men det så ikke ud til at påvirke løgene negativt, de voksede og skaffede sig den plads de havde brug for, specielt de franske løg som er sået 4-6 frø sammen.

Hvis i ser på de vedlagte skemaer (Registreringsark-franskeloeg-2019 og Registreringsark-stikløg2019), vil i se at enkelte ukrudtsplanter optræder kun på det ene bed, og dette på trods af at begge bede ligger ikke mere end 3 meter fra hinanden. Det gælder f.eks for mælkebøtter (Taraxatum officinale) og lancet-vejbred (Plantago lanceolata), 2 planter som ellers er gode til at sprede deres frø.

[box style=”1″][googlefont font=”Sanchez” size=”14px”]Kort om registreringsskemaet. Registreringsskemaet er opbygget på baggrund af de mange parametre som betegner de vilkår som afgør hvordan og hvornår et frø vækkes af dvalen. Plantenavne på registreringsarken er både på latin og på dansk. De latinske navne sikrer at planterne registreres “rigtigt” og at de ikke forveksles pga. forskellige lokale benævnelser. Parametrene gør arken noget sværere tilgængeligt. Jeg har selv måtte sætte mig ind i mange nye begreber, men det er nu min erfaring at det er et godt værktøj som virker. Kommentarerne nederst på arken skulle gerne gøre analysen mere anskuelig. Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål. Jeg holder også workshop/oplæg om emnet.[/googlefont][/box]

Her er begge skema:

Registreringsark-franskeloeg-2019
Registreringsark-stikløg2019

At disse planter optræder kun på det ene bed fortæller også, at selv om disse planter er gode til at sprede deres frø, vil disse frø først kunne spire hvis og når de “rigtige” vilkår er tilstede. Derfor er ukrudtsplanter set som bio-indikatorplanter, et fantastisk værktøj for at lære ens jord at kende.

Skemaet indeholder mange informationer (lidt mere om skemaet, om de forskellige parametre og om bio-indikatorplanter  her), informationer som skal tolkes.

Mit bud på en tolkning

Jeg kan aflæse af disse skemaer at begge bede indeholder rigeligt af organisk materiale, både C (kulstof) og N (kvælstof), at der foregår en udvaskning af næringsstofferne, at der mangler luft i de øverste lag og at der er rigeligt med basisk ioner tilstede.

At det forholder sig sådan overrasker mig ikke. Her er en hjemmelavet profiltegning af min have:

Strategi

Her kommer det spændende:
Er min jord god nok eller er der parametre som burde ændres for at øge jordfrugtbarheden i begge bede.

Umiddelbart når jeg ser på høsten, har jorden det godt nok. Enkelte forbedringer vil vedligeholde og forhåbentligt øge jordfrugtbarheden. Det kunne være:

• Styrke mikro- og makrolivet med tilførsel at en ferment (fermenteret planteekstrakt, kompost-te, Effektive-mikororganismer, m.fl.)
• Tilføre organisk materiale (Kompost) med et optimalt C/N forhold ca. 30/1, men også en kompost hvor der indgår langsomt nedbrydeligt materiale såsom, halm, træflis.
• Vær opmærksom på udvaskningen de kommende år, den går udover humus/ler komplekset
• Så efterafgrøder med dybe rødder som skaber gange dybt ned i jorden til glæde for mikro- og makroorganismer og på den måde igennem et antal år formindske udvaskningen.

Har du et bud eller en kommentar?